logbog uge 5

Mandag d. 19. marts
Dagen startede med at CBS’s campusdirektør, Gert Bechlund, kom forbi for at se, hvordan arbejdet skrider frem. Det var dejligt at vise ham rundt, for så kan man jo mærke hvor meget vi rent faktisk har fået lavet! Bagefter mødte jeg tilfældigt Ib Andersen, der er chef for Learning Lab på CBS. Ham trak jeg også igennem kælderen – folk slipper ikke så let! Til frokost var det nogle andre kolleger, som jeg lokkede derned. Hvis man skal være lidt poppet, så kan man vel sige at jeg prøver at lave en slags viral marketing på det projekt. Men jeg tænker det nu ikke sådan i situationen. Jeg vil bare gerne vise det frem, fordi jeg selv synes det er sjovt.
Seneste krise er at de andre gerne vil begynde at flytte boksene over i ovnhallen – og helst i morgen – og det har vi egentlig ikke lige fået clearet endnu. Gert Bechlund har sagt principielt ja, men det er jo ikke det samme som at det kan lade sig gøre, for der er også andre arrangementer mv. derovre… så jeg er nu på opgaven at løse det så hurtigt som muligt. Og så ændrer de andre selvfølgelig også mening. Først skulle det stå nede i bunden, men det er lettere at køre boksene et andet sted hen – så nu skal det stå der i stedet for. Ja,ja – nu må vi se hvad handelshøjskolens system siger til det. Det er sjovt med den slags ting: når de er løst så var det jo simpelt og ikke noget at himle op over – men indtil da kan de fylde utrolig meget fordi hele resten af planen jo afhænger af det.
Som entrepreneur lærer jeg i hvert fald, at jeg ikke må skære strategierne så tæt. Der er simpelt hen alt for lidt rum, luft og plads i Birtes og mine planer. Det er derfor vi bliver stressede, fordi der hele tiden dukker ting op som kan vælte det hele, og så begynder jeg at lave plan B’er – men det er ligesom lidt for sent.
Der er også knas med budgettet. Selvfølgelig har vi ikke penge nok! Det er bare en lovmæssighed, men det er nu alligevel irriterende. Jeg har været nødt til at ombudgettere, så jeg får mindre frikøb, men det må jo gå. Jeg arbejder i hvert fald rigeligt! – og det gør de andre også! Som Peter siger: de får alt for meget installation for pengene – jo siger jeg – men hvem er det lige ’de’ er – det er jo et eller andet sted os selv.
Man skal nok bare huske at de budgetter og tidsplaner man tror er realistiske – de skal have 50% oveni – men oveni skal de også have noget mere, fordi det er så anderledes det vi laver i forhold til hvad sådan et sted som CBS er vant til. Og den anderledeshed koster altså også ekstra.
Maja Horst

Maja viser begejstret projektet frem i kælderen i løbet af dagen – er nu glad for at det ikke er mig, der skal udvise den begejstring: jeg er da glad for projektet, men når man har travlt og er ’lidt’ stresset, kan det nu være lidt svært at have overskud til begejstringen…
Jeg laver de sidste ting til websitet – hurra det er ved at være færdigt!
Må på et tidspunkt lige tage et pust og trække vejret lidt for at undgå flere plukveer, og mens jeg ligger der blandt vægboksene, tænker jeg at ’hold da op, det ser jo simpelthen for kedeligt ud, det er jo alt for ’normalt’ – alt for normalt og måske lidt kedeligt?!... øv, tænker straks: hvordan skulle det så have set ud?!…Men drejer den så lige en ekstra gang og kommer så til at tænke om igen: træder ligesom et skridt tilbage og forstår, at det måske ikke er så normalt alligevel: det er totalt indlysende for mig, at den ser sådan ud, men det skyldes, at jeg lige nu, NU, står midt i den og ikke går rundt hele tiden og overvejer, ’hvordan skal den nu se ud’ eller ’hvilket udtryk har installationen, hvordan virker den på andre’ - for det har vi jo besluttet. Det er ikke længere tid for udviklingsarbejdet, men netop den næste fase med realiseringsarbejdet. Derfor glemmer jeg ligesom lige nu alt det der lå forud, alle de valg og især fravalg vi tog undervejs, der har gjort, at den ser sådan ud. Og ser man lige igen på den, er den måske ikke så normal eller rettere: er den måske ikke bare, som ’alle ville have lavet den’. Vi har skabt noget helt særegent, den er sin egen, er en ’ener’ - skabt af os alle, der har været involveret i projektet, forsker, designer og ikke mindst de to kunsterne!
Birte Dalsgård

Tirsdag d. 20. marts
Så er det faldet på plads med at vi kan begynde at flytte installationen over i ovnhallen. Troede vi. For da vi her til aften kom derover, viste der sig lige at være sådan et gå-hjem-møde med reception. Og de så ud til at blive ved så længe at vi opgav at flytte noget i dag. Det var på en måde lidt surrealistisk. Men altså: fra i morgen begynder vi at sætte det op i ovnhallen. Vi har sat nogle arbejdstegninger op på væggen derovre, så man kan se, hvad det skal være. Men det bliver godt, når det er sat så meget op at man rent faktisk selv kan se det.
Maria har været på indkøb det meste af dagen – mange mærkelige missioner – hun var forbavsende kort tid om det. Nu tror jeg også vi er ved at have købt det meste. Kasper har hjulpet Frank med at lave el hele dagen. Så de har været rigtig mange nede i kælderen. Her til aftenen er stemningen ikke helt i top. Der mangler stadig rigtig meget og Frank kan ikke arbejde mere efter denne uge, så der er rigtig meget der helst skal være færdig. Derfor knokler de løs. Med det resultat at der her til aften var temmelig rodet – og det stresser også humøret.
Maja Horst

I kælderen arbejdes der på højtryk – virkelig!!
Midt i det hele sidder jeg og forsøger i al hast at laver illustrations-forlæg til Sekten-eksteriøret, så jeg kan komme i gang med at male det op.
Økonomi og budgetter – og øv!...
Det er stramt med tiden og økonomien - jeg søger ofte i budgettet, efter der er kommet flere præcise beløb på plads, efter flere penge til flere arbejdstimer til Frank og Peter.
Det kan lyde mærkeligt, at vi er så dårlige til at få budgettet til at holde, men det er jo faktisk temmelig svært, at opstille et budget på ansøgningstidspunktet, når man på det tidspunkt ikke ved ret meget om, til hvad og hvordan projektet præcist vil udvikle sig. Dette projekt troede vi fra starten af opbygningen lige kunne realiseres indenfor tidsrummet på de 4 ugers byggearbejde, men det viser sig nu, ikke at kunne holde. Selv troede jeg også dengang i sin tid, at jeg kunne lave dette projekt på samlet 2-2½ måneders fuldtidsarbejde – altså strukket over længere tid, men så ikke på fuld tid og samtidig med andre projekter, men det har jo altså bare ikke kunnet holde: det ender for mit vedkommende på 5 måneders totalfuldtidsarbejde – altså ikke lige just 37 timers arbejdsuger :-) men det gælder nu for os alle på projektet!
Maria sendes igen på shoppetur – det bør være noget af det allersidste vi mangler, som hun henter nu. (men nej vel….)
Birte Dalsgård

Der lægges lys ind…
Kasper og Frank arbejder på el – der skal indbygges el i hver vægboks. Nogle skal blot have en ledning igennem sig med han og hunstikstilkoblinger, så man kan koble hele rækken af vægbokse sammen og tilslutte dem to steder. Andre skal have lys og andet elektrisk grej lagt ind, som kan gå fra de relativt enkle til noget ret kompliceret, som fx kontrolrummet med røde og grønne pærer man tænder og slukker for ved sine valg eller i rummet med en timer, der skal styre lyset, så det skifter.

Frank laver el og diverse andet...

Flytning til Ovnhallen
Efter i går at have fået at vide, at det ikke var helt sikkert, at vi kunne flytte installationen over til Ovnhallen, har jeg været noget anspændt – troede det var på plads, og synes nu altså her midt i stressen, at det er intet mindre end en katastrofe, hvis vi ikke kan flytte den derover snart, eller faktisk nu!
Venter hele dagen på besked, og Maja kommer ned og siger, at nu er det i orden – puha godt! Vi går så over i Ovnhallen, for at se på placeringen, og hvor vi kan hænge nogle skilte op om, hvad det er der foregår, og hvad det er vi laver. Og ja lige der, hvor installationen gerne skulle stå, er der netop et arrangement, der skal til at starte – så vi kan ikke flytte bokse derover alligevel lige nu som ønsket. I situationens hede synes Maja det er ’sjovt’, at der lige nu selvfølgelig skal være et arrangement i Ovnhallen, da det endeligt er faldet på plads, med at vi kan flytte derover. Men jeg må desværre her bagefter bekende, at jeg ikke rigtig kan finde det morsomme i den groteske situation – har ventet anspændt på denne beroligende besked, og kan åbenbart ikke lige nu finde overskuddet til at grine…– synes lige nu ikke forhindringer er spor sjove! Skal vist bare snart slutte for i dag, inden humøret daler helt - ja sådan er det nogle dage…. :-)
Birte Dalsgård

Onsdag d. 21. marts
Små celler og …små steder
Dagen starter med at lægger lidt nyt på websitet, og så ellers et besøg i stamcellelaboratoriet – godt endeligt at se, hvor det foregår i virkeligheden. Mine nok lidt naive forestillinger om super højteknologiske sikkerhedslaboratorier i rum efter rum holder mildest talt ikke stik! Det er forbavsende lille – er det virkelig det? –men jo det er her det foregår, og vi får lov at se – super spændende! Finder laboratoriemiljøet ret fascinerende: udstyret og kitlerne og cellerne i mikroskoper – og jeg knipser løs med kameraet: billederne skal bruges til eksteriøret på Hierarkiet.

Omklædning til kitler, hårnet og handsker før indtræden i stamcellelaboratoriet
Stamcellerne tages ud af fryseren
Mikroskopfoto af stamceller
Stamcellerne iagttages under mikroskop

Det driller…ingen fremtid som kronhjortemaler – suk…
Printfolierne kommer ikke i dag alligevel – det er udskudt endnu en dag.
Må efterlyse den anden rulle med 100 m sort ledning, som firmaet har glemt at levere – jep installationen sluger næsten 200 m ledning. Godt nok ikke så lidt!
Der burde ankomme en del pakker i dag, men intet af det forventede kommer: dvs. ingen fatninger til kompaktlysstofrør – til gengæld ankommer den længe ventede pink-fluorescerende velcro – og den er for fed! Glæder mig til at se den på.
Jeg begynder at male eksteriøret på Sekten op – og maler en meget grim hjort, forsøger at rette på den, men den forbliver simpelthen mislykket – øv! Har aldrig været hverken god til eller interesseret i at male landskaber og slet ikke dyr! Så ja det er lidt svært, men vi må videre…jeg må indse, at jeg ikke har en fremtid indenfor ’brølende-kronhjort-ved-skovsø’ genren! haha…

Eksteriøret males op via overheadprojektor - en god 'gammeldags' teknik :-)

Vi er nu ved at kunne se en ende på alt maleriet - spandene hober sig op i 'malerværkstedet'

En laaaang dag!
Peter og Frank arbejder længe, længe – den bliver vist 23, før de forlader værkstedet.
Frank laver el, Peter bygger det øvre på Samfundet og lipper det til
Jeg selv tvinges til en ’tidlig dag’…eller ja hvis man kan kalde det det: tidligere hjem fra værkstedet, men da jeg så sad lige fra jeg kom hjem til ved 10-tiden og fixede fotosene fra laboratoriet: udvalgte, justerede, tilpassede og printede – ja så ved jeg snart ikke hvor tidlig/kort den dag var….

Torsdag d. 22. marts
Dagen hvor intet virker (del I) & fra cykelkælder til Ovnhallen
Starter morgenen med at få fat i Lars – der springer ind med et par timers varsel. En ekstra mand på banen er lige hvad vi mangler i dag – det må gerne virkelig rykke i dag. Så det hele starter godt.
Jeg ved, det kan synes lidt mærkeligt, men jeg kan fornemme, at en del folk, der kommer i kælderen og ikke ved noget om projektet, ligesom giver udtryk for eller tror, at jeg som designer ’bare’ har illustreret Majas ideer – men det er jo slet ikke sådan processen har foregået. Jeg er ikke en ’illustrator’, vi har jo netop i fællesskab sammenskruet projektet fra top til tå, men måske er det bare såret forfængelighed fra min side… Samtidig afhænger dets udfald også i høj grad af Peter og Franks arbejde på projektet.
Jeg er simpelthen så imponeret over, hvad de to kan lave – Frank laver alt muligt for mig super kompliceret el og Peter bygger de fineste ’skulpturer’ frem i flamingo og lip – ja jeg kan ikke sige det nok: er bare virkelig imponeret over hvad de kan!!! – de to kan bare sådan lige alt muligt! Projektet havde aldrig kunnet realiseres uden dem!
Frank laver stadig el – alt det komplicerede – det bliver flot!
Pis! fatningerne til kompaktlysstofrør, som nu lige er ankommet, er bare ikke nok: de mangler en transformer, for de springer ved tilkobling til 220V – ja det skal jo bare ikke være nemt!
Jeg foliebeklæder stænger - Peter maler Samfundet og sætter plastikstænger i.
Lars skærer folier og klæber op sammen med Peter.
Folierne ankommer – glæder mig meget til at se dem, det gik i huhej og hast for mig med at lave dem (det var en rask og hurtig beslutning at lave dem som folieprint på klæber, som jeg ellers ikke havde regnet med) Godt at vi ikke skulle samle dem af mange mindre ark papir – det havde taget en evighed! De er flotte – der er selvfølgelig lige nogle småfejl, som kun jeg straks ser, men det ser andre helt sikkert ikke. Så ellers er de fede. DESVÆRRE har vi nogle problemer med at få dem til at klæbe på vægboksene, der er selvfølgelig et tyndt lag støv på boksene – ville være meget svært at undgå i den kælder! – men det er ikke blot derfor: folien er meget tynd, alt for tynd faktisk, og man kommer let til at strække i dem ved opsætningen, og ved temperaturændringer hiver den sig så tilbage og slipper i kanten. Eller måske gør den det bare fordi den er så tynd og faktisk er for dårlig, den dur i hvert tilfælde ikke til dette - kæmpe ØV!
Så øv hvor er der mange ting der driller i dag…sådan skal det bare være sådan en næstsidste stor arbejdsdag – typisk! - havde gerne været foruden problemer. Peter løser folieproblemet med dobbeltklæbende tape på nogle af de store folier – men det tager jo også tid..og den har vi jo ikke for meget af!
I løbet af dagen maler jeg eksteriør – sort og hvide bogstavskonturer og blabla-billeder med en forvrænget guernica-lignende figur under, hvor pladerne er gennemskåret/glider fra hinanden – det tager sin tid, godt det kun er 5 bokse!

Markedet-delen til SAMFUNDEt i forgrunden - efter at være blevet malet rød

Flytter nu til Ovnhallen…
Peter og Lars begynder at flytter bokse, og flere bokse og store bokse og flere bokse over til Ovnhallen – puha!!! hårdt arbejde!
Lidt muggeri, stress og træthed melder sig for alvor ved 17-tiden. En boks bæres frem og tilbage et par gange, indtil vi endelig bliver enige om, om den kan flyttes til Ovnhallen eller ej, ja det havde vi lidt delte meninger om :-). Den var ikke færdig, men spørgsmålet var, om vi kunne nå at gøre noget ved den inden i morgen, hvor den  - færdig eller ej – skal bruges i Ovnhallen til opstillingen af den samlede installation. Her skal vi skærer gulvtæppet til og stiklingebeslagene, der skal holde alle boksene sammen, skal skrues på.
Det var i øvrigt fedt at se vægsøjlerne ovre i Ovnhallen: fjernet fra cykelkælderens snavs og rod, så stod de bare der, fine og færdige i udtrykket – fedt!
Puha en stresset dag synes jeg. Til sidst må jeg bare sidder og skære i skumpuslespilsfliser – får da også lavet 3/8 af mængden af fliser – dvs. 24 stk. der får skåret forskellige huller til Øerne-byggeklodserne. Hvor tænker jeg dog ofte i dette projekt, at ’gid der var lidt færre af dem her og de der’. Dette projekt er bare en meget stor forvokset baby – som von Triers barn i ’Riget’ – alt for stort!….Men samtidig må jeg jo indrømme, at jeg nødigt ville undvære noget af det, eller rettere: helheden er skruet sådan sammen, at inge af enkeltdelene rigtig kan undværes, vi kan ikke bare undlade at lave nogle af dem for at hente tid – og ja det bliver jo ret fedt! – men jeg er nok også mere maksimalist end minimalist!
Birte Dalsgård

Vægboksene flyttes nu endeligt til ovnhallen. En vigtig begivenhed, fordi det betyder at de (stort set) er færdige...puha troede nogle gange at vi aldrig ville komme så vidt
Boksene blæses fri for det værste kælderstøv inden de rulles til ovnhallen
...og hov denne boks rulles nu tilbage igen...og frem og ...tilbage...hmmm - er den klar eller ej? skal den til Ovnhallen eller ej? Til slut beslutter vi efter nogen diskussion, at den skal til Ovnhallen nu, hvor den skal bruges i morgen til opstillingen af alle boksene.

Fredag d. 23. marts
Fra cykelkælder til Ovnhallen & dagen hvor intet virker (del II)
Puha for en temperatur de holder sig i Ovnhallen – måske er alle ovnene endnu ikke fjernet?!…det er faktisk for varmt og tørt til at arbejde der…puha vi sveder. Holdt mere af cykelkælderen med al dens støv og beskidte og …. Men det er nu ret fantastisk at se alle tingene opstillet, at se det rigtigt. Det fylder slet ikke så meget, når det først er stillet op. Der er fyldt med farver og indtryk. FEDT!

Frustration…
Folierne er fucket helt op – pis, pis, pis…troede vi havde løst det/havde på ingen måde regnet med, at det ville gå så galt! Nogle kan reddes, men de fleste er helt fuldstændig ødelagt: de har trukket sig sammen og krøllet sig ind i sig selv, som om de var blevet strukket på plads, hvilket de altså ikke var – de passede helt fint, da vi havde sat dem op…De skal laves om, hvilket vi naturligvis ikke har penge til i budgettet, som i forvejen er temmelig stramt, men det skal de altså, for jeg sætter ikke mit navn på noget, der ser sådan ud. Anden løsning er, at der så bare ikke er noget på eksteriøret, hvilket slet ikke er noget, jeg synes om. Så om skal de, og det koster, for ham der har lavet dem, mener ikke det er deres skyld (dette ændres dog senere heldigvis!) – men det er noget tyndt lortefolie, der bare ikke hæfter på underlaget, hvilket jeg ellers havde informeret dem om, var malet mdf-plade – so what to do next?!  Så var der noget mere der drillede og ikke gjorde som det skulle, og den lille prik over i’et var så, at da jeg helt udtørret i den sauna-lignende varme skulle hente drikkevare-forsyninger, så virkede mit dankort ikke i kantinen – det må være mig: forfulgt af uheld – en hentydning eller hvad?!...

Ligner sikkert en der ikke laver en skid…
Fik pludselig under opsætningen ret mange plukveer, og måtte ligge ned midt på gulvtæppet med plantegningen og dirigere og forsøge at sige, hvor de næste bokse skulle hen og så videre – heldigvis kan Frank og Peter jo ret meget selv, men vi var jo nødt til sammen at finde ud af, hvordan det skulle stå, for at det ikke overskred de ydre maxmål for meget, og så der samtidig var plads nok indenfor. Jeg havde jo selvfølgelig lavet en plantegning, men det var svært helt at følge den, for der var også el-udtag at tage hensyn til m.m. – det hele skulle gå op i en højere enhed. Og det endte det da også med, at det gjorde!
Det må have set virkelig nemt ud at være mig, som jeg bare lå der en del af tiden på tæppet, mens de to andre slæbte rundt og gjorde ved – men det var altså nødvendigt! Jeg har nu besluttet, at jeg simpelthen ikke vil lave sådan et sådant projekt igen, mens jeg er gravid i 7. måned!!! Aldrig mere! (kan jo altså bare være lidt svært at planlægge, for der er jo ting man ikke selv bestemmer, hvornår kommer til en) Men hold da op, hvor det trækker tænder ud – jeg tror denne ’installations-fødsel’ gør den kommende baby-fødsel til peanuts! - og så måske alligevel ikke…:-) Men bare den ikke kommer til at vare lige så længe!
Nå men det kom op at stå, det står der faktisk nu! - venter på os i Ovnhallen til på mandag, for vi kan nemlig ikke arbejde i Ovnhallen i weekenden – men så kan man selvfølgelig som sædvanligt arbejde et andet sted: nemlig foran computeren med opsamling, planlægning og diverse ting, der skal ordnes!
Birte Dalsgård

Og så til noget helt andet....: affaldsbunkerne vokser sig hurtigt store, selvom Frank og Peter flittigt slæber det væk

Lørdag og søndag d. 24. & 25. marts
Holder lidt weekend for første gang i 2 måneder! Men der skal selvfølgelig arbejdes lidt. Det er altid sådan her med projekter: mens de står på og i tiden op til en opbygning og under denne, er jeg helt og aldeles opslugt af projektet, arbejder døgnet rundt, og selvom det hænger mig langt ud af halsen på nuværende tidspunkt, er det svært at slippe det alligevel. Ved jo også godt, at der er masser at lave endnu, og der kommer ligesom bare ikke andre og gør det! Alle forsøger at sige til mig, at ’nu skal jeg slappe af’ og ’det går ikke at jeg arbejder for meget’ – men ja som sagt: hvem skal så lave det?!...Kunne ønske mig nogle af Askepots mus lige nu, der bare ordnede det hele mens jeg sov, så at jeg mødte op i kælderen i morgen og det hele var næsten færdigt! Men der kommer vist ingen eventyr-fe fordi Ovnhallen i denne omgang desværre! suk og haha!